​Klippigården arbejder ud fra pædagogiske læreplaner​

Klippigården - børnehaven i Kliplev, ca. 10 km syd for Aabenraa i et naturskønt område. Motorvejsnettet nord, syd, øst og vest ligger lige uden for bygrænsen, hvilket gør området ideelt for forældre, der arbejder eller søger arbejde i region Syddanmark.

Børnehaven er beliggende for enden af en blind villavej med udsigt til skov og marker. Legepladsen er en af Danmarks største - ca. 11.000m2. Vi har indrettet legepladsen med mange forskellige og udfordrende legeredskaber, der giver børnene rige udfoldelses muligheder for fysiske aktiviteter og et spændende ude liv.

Vi arbejder udfra den anerkendende pædagogik.Vi vægter barnets personlige og socialekompetencer i det daglige arbejde, hvor også læreplanens øvrige kompetencer inddrages.

Børnehaven er pt. normeret til 63 pladser, men vi arbejder på at få en småbørns gruppe.(0-2 år)

Der er pt. 6 faste pædagoger, 1 tidsbegrænset stilling, mindst en studerende, 2 i flexjob og 2 i løntilskud.

Vi har valgt at dele børnene op i Larver, Sommerfugle og Skovhytten. Vi tilstræber, at kontaktpædagogen følger barnet fra hjemmebesøg, umiddelbart før starten i børnehaven til udegruppen.

Bestyrelsen, forældre og pædagoger har i samarbejde udfærdiget en kostpolitik,. Formålet er, at sikre det enkelte barn et sundt måltid i løbet af dagen.

Hvis ovennævnte har vakt Jeres interesse, bliver emnerne uddybet under de enkelte menupunkter.​